Hvad er et springerknæ?

Springerknæ er betændelse i senen omkring din knæskal. Betændelsen kan både være over og under knæskallen. Den store muskel til at strække dit knæ på forsiden af dit lår, er ved hjælp af en stærk sene fæstet til den øverste kant på din knæskal. Den stærke sene fortsætter fra den nederste kant af knæskallen. Her fæster den til knoglen øverst på skinnebenet.

Springerknæ er ofte en senebetændelse i den stærke sene som førnævnt.

Desto mere dit knæ bøjes, desto mere belaster du muskulaturen. Denne belastning kan forværre din betændelsestilstand. Dette intensiverer smerten omkring knæet. 

Symptomer på springerknæ

Smerte

Smerten beskrives som skarp, stikkende eller skærende. Smerten er som oftest placeret ved den nedre kant af din knæskal og nedover til hvor senen er fæstet til skinnebenet.

I de fleste tilfælde vil smerterne opstå efter et enkelt hop, løft, en landing eller en hård kamp.

Smerterne vil ofte starte i et mindre område af senen. Herefter vil smerterne blive mere intense og sprede sig til hele eller store dele af senen.

Symptomerne udløses specielt når du hopper eller standser pludseligt. Du kan dog også opleve smerter ved at sidde med knæet bøjet over længere tid.

Et forløb med springerknæ kan opdeles i 4 stadier:

1. Stadie: Efter din træning vil du begynde at mærke smerter
2. Stadie: Under din træning vil du mærke smerter. Disse kan eventuelt komme allerede fra starten af træningen
3. Stadie: Dine smerter vil opleves både under træningen og i hvile
4. Stadie: Du vil opleve hel eller delvis overrivning af din knæskalssene

Årsag til springerknæ

Springerknæ opstår, når den store lårmuskel bliver stram. Dette sker oftest ved mange afsæt eller eksplosiv styrketræning. Der opstår en betændelsestilstand, som skabes fordi lårmusklen trækker under knæskallen og på skinnebenet. Dette giver anledning til smerter eller ømhed.

Af og til er det en låsning omkring bækkenet, der medfører stram lårsmuskel. I disse tilfælde er det vigt at få behandlet hoften i stedet for lårmusklen eller knæet.

Springerknæ kan også opstå ved, at patellasenen bliver irriteret. Bliver senen overbelastet, kan de centrale fibre overrives. Hvis du hopper og lander med bøjede knæ, vil mere eller mindre hele belastningen blive lagt på senen der strækker dine knæ. Også i afsættet til hoppet vil senen belastes. 

Risikoen for nye skader efter springerknæ stiger, da de små rifter i senen der kommer ved overbelastning, kan føre til lokal irritation/betændelse. Her vil kroppen forsøge at reparere skaden, men de ar der dannes, vil ikke være lige så elastiske som den oprindelige sene.

Behandling af springerknæ

Befinder du dig mellem stadie 1 og 3 (læs mere under symptomer), anbefales det, at du behandler springerknæet med smertelindring og aflastning. Eksempler på dette er brug af is, lette udspændingsøvelser, massage eller let aktivitet uden det provokerer smerter. Du bør senere fokusere på genoptræning og forebygning træning.

I stadie nr. 4, hvor der er delvis eller hel overrivning af senen, bør der foretages et operativt indgreb.

Den primære behandling af springerknæ består af aflastning fra de aktiviteter der medfører smerte. Denne aflastning bør foregå hurtigst muligt efter du første gang oplever smerter. 

I nogle tilfælde med hurtig igangsat behandling, kan skaden hele på blot få uger.

Har du derimod oplevet smerten over fleer måneder, må du som oftest regne med et genoptræningsforløb der tager flere måneder. Dette er specielt sandsynligt, hvis du har fået foretaget en ultralydsscanning og der ved denne er fundet fortykkelse af eller forandringer i senen.

Springerknæ genoptræning

Genoptræning vil anbefales at foregå ved en fysioterapaut , hvor I fokuserer på udspænding samt styrketræning af den forreste lårmuskel. Dette kaldes excentrisk træning og foregår ved, at musklen aktiveres samtidig med at den udspændes. Hos KAATSU FITNESS udbyder vi forløbet KAATSU Rehab, som er et intensivt forløb med personlige Kaatsu-træninger  i samarbejde med en fysioterapeut. Med Kaatsu kan du forkorte skadeshelingstiden med op til ⅔! Du kan læse mere her https://kaatsufitness.dk/kaatsu-rehab-genoptraening/ 

Genoptræning af et springerknæ vil derudover indeholde langsom, tung styrketræning. Her er Kaatsu-træning optimalt, da d ved at ændre blodgennemstrømningsmønstret ved hjælp af særlige tryk-bælter, kan træne med en lavere belastning, men faktisk opnå samme effekt som ved tung styrketræning. Kaatsu reducerer risikoen for yderligere skade på grund af den lave belastning, men giver samme gode resultater. 

Hvis du, på trods af langsom genoptræning, stadig oplever langvarige gener uden fremgang og der samtidig ses forandringer ved ultralydsscanning, kan injektion binyrebarkhormon rundt om den fortykkede del af senen være relevant. Dette kan medvirke til at reducere omfanget af de fortykkede sener, hvilket betyder at en højere grad af aktiv genoptræning kan påbegyndes.

Under genoptræningen anbefales det at træne alternative sportsgrene under genoptræningen. Et eksempel herpå kan være svømning eller cykling i lavt gear. Det er dog vigtigt at pointere, at der aldrig bør være smerter forbundet med din genoptræning. Det er derfor vigtigt at du altid lytter til din krop.

Sportsskader

En sportsskade er en skade der opstår, mens du er aktiv. Ofte vil symptomerne på sportsskaden komme efter kort tid. Cirka 25% af de sportsskader der finder sted, er akutte sportsskader.

Akut sportsskade

Oftest vil en akut sportsskade opstå når du starter eller slutter dit træningspas. Hvis du ikke opvarmmer tilstrækkeligt – eller springer opvarmningen helt over – øger du risikoen for en akut sportsskade. Sker skaden i slutningen af din træning, er det sandsynligvis fordi du er blevet træt.

Eksempler på akutte sportsskader:

• Forstuvet ankel eller håndled
• Forvredet knæ
• Fibersprængning
• Et hårdt slag
• Knoglebrud

Situationer hvor skaden kan opstå:

• Hvis du laver et nedspring der fejler
• Hvis du laver et retningsskift
• Hvis du griber en bold forkert
• Hvis du foretager et voldsomt afsæt
• Hvis du foretager en tackling

Symptomer

Oftest vil du få symptomer kort tid efter du er blevet skadet. Disse varer typisk mellem 1 og 3 døgn, men kan udvikle sig til mere kroniske skader. Hvis dette er tilfældet, bør du tilses af sundhedspersonale. Eksempler på symptomer kan være hævelse, smerte, nedsat funktion, varme, rødme, misfarvning af området omkring skaden.

De mest almindelige sportsskader

Ankelforstuvning

Dette er en helt almindelig sportsskade, og den involverer ofte hop, vrid og pludselige bevægelser. Dette kan du dig ud af balance, og du kan forstuve din ankel. Du bør især være opmærksom, hvis du har svage muskler udenfor din ankel, da risikoen for at forstuve din ankel i disse tilfælde vil være højere.

Du bør være opmærksom på symptomer som hævelse, ømhed og blå mærker. Tidsrammen for hvornår du er ovre din ankelforstuvning, afhænger af hvor stor skaden er. Det kan tage op til 6 uger for ligamenter at hele, men hvis skaden er lille bør du holde dig væk fra fysisk aktivitet i 3 dage til at starte med. Herefter kan du se hvordan din ankel har det, men det anbefales at du starter langsomt op med din træning igen, og ikke kaster dig ud i vilde aktiviteter, før din ankel er mere eller mindre tilbage til normalen igen.

Lyskeskade

Du kan også blive skadet i lysken. En lyskeskade opstår som regel af belastning af dit indvendige lår, som kommer fra et stræk eller en sidegående bevægelse. Du vil som oftest opleve en øjeblikkelig hævelse, men hvis du oplever alvorlige smerter der fortsætter i mere end et par dage, bør du kontakte din læge.

De fleste vil komme sig efter en mild lyskeskade efter få uger, hvor mere alvorlige lyskeskader kan tage flere måneder at helbrede. Det er dog vigtigt at du lytter til din krop og væbner dig med tålmodighed, så du undgår belastning, hvis dette medfører smerter.

Lyskeskader ses oftest i sportsgrene som skøjteløb, fodbold og hockey.

Baglår / hasesene

Da dine hasesener består af tre muskler på dig baglår, er der meget der kan gå galt og føre til overstrækning af disse. Forstrækning af disse er en af de mest almindelige sportsskader, og forekommer oftest hvis du ikke får opvarmet ordentligt. Skaden kan skyldes pludselige spark eller udførelse af øvelsen ‘lunges’. Dette kan forekomme i mange sportsgrene – lige fra tennis til løb.

Skaden kan være svær at overkomme, men kan i nogle tilfælde forhindres, hvis du foretager rutinemæssige udstrækninger. Disse skal holde dine ben varme, men hvis din skade er alvorlig, bør du hvile benet. Heling af de væreste belastningsskader i baglåret kan tager mellem et halvt og et helt år, før du oplever at smerten er helt væk.

Korsbåndsskade

Du har to slags korsbånd – de forreste og de bagerste. Det er oftest de forreste korsbånd der bliver skadet. De forreste korsbånd holdet dine knæ på plads og er følsomme. Derfor kan skader komme fra pludselige stop, eller hvis de bliver “banket til” fra siden. Når dette sker, vil du i mange tilfælde opleve en knækkende lyd.

Hvis du oplever denne skade, er det vigtigt at du opsøger en læge. Du vil i skadeshelingsperioden ikke være i stand til at lægge nogen form for vægt på dit ben. Derfor er det vigtigt, at benet får fuldstændig hvile. Ofte vil behandlingen kræve en operation, efterfulgt af et genoptræningsforløb der kan tage mere end 6 måneder. 

Knæsmerter

Knæsmerter kan i mange tilfælde skyldes springerknæ. Denne knæskade skyldes intens, længerevarende brug af knæet, som beskadiger dit knæs væv. Det er en meget almindelig sportsskade i cykling og løb, hvis den motionerendes knæ bliver overbelastet.

Ofte vil behandlingen kræve hvile i 6 uger. Du kan opbygge din styrke igen, ved at isolere dine quads (en stor muskelgruppe, der indeholder de fire muskler på forsiden af låret). Efter din genoptræning bør du muligvis overveje variation i din træning. Variation kan være medvirkende til at forhindre skader igen.

Tennisalbue

En tennisalbue kan du risikere at opleve, hvis du gentagne belaster din albue. Dette kan ødelægge sener i underarmen. En tennisalbue kan komme af mange gentagne bevægelser, som f.eks. at spille på violin, spille tennis eller dyrke andre sportsgrene, med gentagne belastning på din albue.

Hvis du undgår den gentagne handling som forårsagede skaden, kan din albue hurtigt opnå bedring. Ofte vil din sene have brug for 6 ugers hvile, hvorefter smerterne bør begynde at forsvinde. Forsvinder smerterne ikke, bør du kontakte en læge eller en fysioterapeut.

Skade i læggen

Hvis du overstrækker din lægmuskel, kan du få en lægskade. Dette kan skyldes mange ting, for eksempel jogging eller intensiv atletik.

I starten kan det føles som om du har fået et slag på bagsiden af benet. På samme tid vil du i mange tilfælde høre en knækkende lyd. Dette vil hurtigt blive efterfulgt af smerter. Hvis skaden er alvorlig vil du herefter kunne opleve hævelse og blå mærker.

Er det en mild belastning du har fået i læggen, vil du i de fleste tilfælde kunne komme dig efter et par uger. Det kan tage omkring 3 til 4 måneder for en alvorlig skade at hele. Det anbefales at du i første omgang giver din læg hvile og herefter begynder på langsom genoptræning. Når det bliver muligt, bør du benytte kompressionsbandage.

Skinnebensbetændelse

Skinnebensbetændelse er en almindelig sportsskade, hvor du oplever smerte på forsiden af dit skinneben. Skaden forekommer ofte på baggrund af løb eller andre kraftige aktiviteter, hvor du ikke har et godt underlag under dine fødder.

Skaden kan oftest behandles hjemme med is og hvile. Er smerten stadig kraftig efter nogle dage med hvile, anbefales det at du opsøger en læge.

Hvis du lægger is på, hviler benet og går i støttende, polstrede sko, kan skinnebensbetændelsen gå over efter et par uger. Herefter vil du gradvist kunne træne dit skinneben op, så du igen vil kunne udføre dine vanlige aktiviteter.

Hofteleksor skade

Det er dine hofteleksor der hjælper dig med at løbe, stå op og sidde ned. Skaden i din hofteleksor kan  for eksempel komme fra sportsgrene med forhindringer eller fodbold hvor du løfter dit lår. Alt efter hvor meget din hofteleksor er anstrengt, kan det tage mellem 1 og 8 uger at komme dig.

Den bedste behandling du kan udføre er hvile. Derudover er det vigtigt at holde din vægt væk fra din hofte. Hvis du er ramt af en mere alvorlig hofteleksor skade bør du overveje at gå med krykker, for at mindske belastningen på din hofte. Varer smerten ved anbefales det at du opsøger en læge.

Behandling af sportsskade

Når du har fået en sportsskade, bør du følge principperne bag RICE.

Det er vigtigt, at du giver skaden

• Ro
• Is
• Kompression
• Elevation

Ro

Du bør stoppe din træning og holde din skade i ro. Skaden begrænses, hvis den skadede del af kroppen holdes i ro. Hvis du har skadet dit ben og bliver nødt til at bevæge dig rundt, kan det være en god idé at bruge f.eks. krykker. Er det din arm eller skulder der er skadet, kan du overveje en skulderslynge. På den måde skåner du det skadede område, og kan stadig udføre nogle af dine daglige aktiviteter.

Is

Hvis du kommer is på det skadede område, kan det hjælpe til at hævelsen mindskes og smerterne dæmpes. Du bør køle det skadede område ned i cirka 10 minutter ad gangen. Der bør være cirka 2 timers mellemrum mellem nedkølingerne. Hvis du fortsætter med dette i mindst 24 timer opnår du det bedste resultat. I nogle skadetilfælde kan det være nødvendigt at bruge is i op til 72 timer.

Husk, at du aldri på placere isposen direkte på huden, da du kan risikere forfrysninger. Kom i stedet et viskestykke eller andet tyndt stof imellem isposen og din hud.

Kompression

Hvis du udsætter det skadede område for kompression (tryk), kan du forhindre udsivning af blod og eventuel vævsvæske, fra de ødelagte blodkar. Dette kan være med til at mindske hævelsen og kan også dulme smerter. 

Det er vigtigt at du ikke lægger bandagen for stramt, så du forhindrer blodtilførslen. Bandagen er lagt for stramt hvis området bliver blåt og/eller følelsesløst. Du bør tage bandagen af når du sover.

Det anbefales at bruge elastisk bandage til kompression.

Elevation

Hvis du hæver dit skadede område over hjertehøjde, vil det mindske hævelse samt aflaste det skadede område. Hvis du mindsker din hævelse vil du også opleve færre smerter.

Hvis det er en mulighed anbefales det, at du, i det omfang det er muligt, hæver dit skadede område over hjertehøjde i de første 24 til 72 timer efter skaden er sket.

Til RICE-principperne kan der også tilføjes et M – nemlig mobilisering.

Hvornår mobiliseringen påbegyndes afhænger af, hvor stor din skade er. Du kommer dog bedst og hurtigt over din skade, hvis du starter med at genoptræne det skadede område, så snart du er klar og smerterne tillader det. Hvis du stadig oplever voldsomme smerter, bør du vente med mobilisering. Det er dog vigtigt at pointere, at du i langt de fleste tilfælde kan forvente smerter, når du begynder at tage dit skadede område i brug igen. Du bør starte med få og kort bevægelser, efterfulgt af ro og muligvis også nedkøling.

Fordelene ved mobilisering er:

• Din blodgennemstrømning øges
• Din hævelse kan nedsættes
• Din heling kan fremmes
• Dine smerter kan mindskes
• Dine betingelser for genoptræningen bliver bedre

Genoptræning efter sportsskade

Når du genoptræner efter din sportsskade, er det vigtigt at du ikke starter for hårdt ud. Du bør starte med lav belastning, så du reducerer risikoen for endnu en skade. Genoptræning med lav belastning kan tage lang tid, men med Kaatsu-træning kan du forkorte din skadeshelingstid med op til ⅔ i forhold til konventionel genoptræning. Årsagen er, at dit, når du træner med Kaatsu-bælterne, blodgennemstrømningsmønster ændres, så du får større resultater, men med lav belastning. Kaatsu er helt optimalt til genoptræning, da du kan opnå større resultater på kortere tid og med lav belastning

De mest almindelige skulderskader

Senebetændelse

Årsag

Senebetændelse i skulderen er en irritation i en sene. Det forekommer oftest som følge af gentagen overbelastning og skyldes derfor ikke bakterier eller virus.

Overbelastning er den typiske årsag til gener du oplever ved senebetændelse. En anden skulderskade kan efterfølgende give senebetændelse.

Overbelastning af senen kan øge blodgennemstrømningen i senen. Denne forøgelse kan få senen til at hæve op, hvorfor der kan opstå smerter. Af og til er det mindre blødninger i senen, der skaber en betændelsesreaktion.

Pladsforholdene i skulderleddet hvor senen løber kan være dårlige ved betændelse i supraspinatus-senen. Dermed opstår der smerte, når senen gnider mod knoglen. Der er flere forskellige faktorer, der kan øge risikoen for betændelse. Dette dækker over:

• Uheldige arbejdsfunktioner
• Ensidigt og tungt arbejde med gentagne løft
• Aktiviteter der belaster skulderen foretaget i fritiden
• En tidligere skulderskade

Symptomer

Smerter

Smerte er den typiske gene ved senebetændelse i skulderen. Denne smerte opstår typisk ved bestemte fysiske aktiviteter. Disse smerter kan før til reduceret bevægelighed og funktion i skulderen. Smerterne kan også opstå efter arbejde eller aktiviteter, du ikke normalt udfører.

Behandling

Behandling af senebetændelse i skulderen har til formål at reducere smerten samt mindske betændelsen

Da senebetændelse i skulderen ikke skyldes bakterier, kan antibiotika ikke benyttes ved lidelsen. I stedet kan der bruges binyrebarkhormon, der dæmper den “sterile” betændelse (betændelse der ikke er forårsaget af virus/bakterier).

Arbejde og aktivitet der forværrer smerterne bør undgås. Du skal dog være opmærksom på ikke at være for passiv eller gå med armen helt i ro. Dette vil medføre en stivhed i skulderen, som kan give mange gener og det kan tage lang tid at få genskabt bevægeligheden igen.

Genoptræning af skulder

En fysioterapeaut kan vejlede dig i træning, der kan forbedre funktionen af din skulder. Denne træning består oftest af mange øvelser med let vægt, der gentages mange gange. Her er Kaatsu-træning optimalt, da du kan træne med let vægt og dermed undgå stor belastning af skulderen – men opnå resultater som hvis du trænede med tung vægt. Dette er på grund af træningen med de specielle Kaatsu-trykbælter, som ændrer blodgennemstrømningensmønstret mens dutræner. Kaatsu kan forkorte skadesheligstiden betydeligt. 

Indeklemning/afklemning

Årsag

Hvis du oplever smerter i skulderen, kan indeklemning være årsagen til problemet. Dette er oftest tilfældet indtil andet er bevist. Indeklemning er en af de hyppigste skulderlidelser. Indeklemning forekommer, når din slimsæk under det hårde skulderloft afklemmes. Slimsækken indeholder mange nerver, og det kan udløse smerter når denne bliver irriteret.

Årsagen til lidelsen kan være knogleudvækst, der trykker på din  slimsæk. Dette vil gøre, at din slimsæk hæver op og gør ondt.

En anden årsag til disse smerter kan være en ubalance i dine skulderbladsmuskler. Det betyder at dit skulderblad sidder skævt på brystvæggen, der medfører at din slimsæk bliver irriteret.

Indeklemning og frossen skulder kan minde om hinanden. Specielt i startfasen forekommer det, at den forkerte diagnose kan stilles.

Symptomer

Smerter

Smerterne vil typisk komme snigende, f.eks. ved computerarbejde, men de kan også udløses af et slag eller fald. Smerten forværres oftest når din arm udtrættes og når du arbejder med din arm over skulderhøjde.

Behandling

Fysioterapi kan afhjælpe de fleste tilfælde af indeklemning. En blokade med binyrebarkhormon kan få din slimsæk til at falde til ro, så inflammationen og hævelsen aftager. Dette vil lindre smerterne, hvilket betyder at øvelserne hos fysioterapeuten kan gennemføres bedre.

Vi hos KAATSU FITNESS udbyder forløbet KAATSU Rehab, som er et intensivt forløb for dig der gerne vil hurtigere tilbage, i samspil med en fysioterapeut og Kaatsu-træning. Med Kaatsu kan du træne med lav belastning, hvilket medfører at du undgår belastningsskader i din træning. Selvom du træner med lav belastning, vil du opnå de samme styrketræningsgevinster som ved tung konventionel styrketræning, men på kortere tid. Kaatsu kan forkorte dit skadeshelingsforløb med op til 2 / 3. 

Frossen skulder

Frossen skulder er også en hyppig skulderskade. Slimhinden i din skulder bliver hævet og rød på grund af inflammation. Desuden skrumper din ledkapsel og bliver fortykket. 

Ledlæbeskade – SLAP læsion

Årsag

Skulderleddet indeholder en ledskål. I denne ledskål kører overarmens ledskål. Omkring ledskålen sidder en ledlæbe. Ledlæben er en mellemting mellem ledbånd og brusk og fungerer som en “pakning”. Denne “pakning” giver stbilitet til ledskålen, og er samtidig med til at give stabilitet til ledhovedet. Det lange hoved at bicepssenen sidder fast på selve ledlæben.

En SLAP skade forekommer, når din overarms lange bicepssene trækker din ledlæbe fra ledskålen i din skulder. Dette kan forekomme ved et træk eller vrid i armen, eller ved et slag mod skulderen.

Symptomer

Smerter

Smerte dybt i skulderen er  den typiske gene du oplever ved en SLAP skade. Du vil også muligvis kunne opnå en “klikken” dybt i skulderen. “Blot” diffuse smerter omkring hele skulderen er også en symptom på en SLAP læsion.

Behandling

I mange tilfælde kan en SLAP skade behandles ved fysioterapi. Fyioterapien kan med fordel kobineres med en blokade (en blanding af binyrebarkhormon og lokalbedøvelse). Dette vil være med til at nedsætte smerterne, så du får det mest optimale ud af øvelserne hos din fysioterapeut.

Skader i Rotatorcuff

De to mest almindelige skader i rotatercuff, nemlig læsion og forkalkning. Rotatercuffen er en muskelgruppe i skulderen, hvor alle musklerne i gruppen har sit udspring fra enten forsiden eller bagsiden til skulderbladet samt fæster på undersiden af overarmsknoglen. Musklernes opgave er at rotere armen udad og opad.

Rotatorcuff læsion

Læsion i rotatorcuffen er en almindelig skulderskade, som forekommer af overrivning af nogle af de mindre skuldermusklers løftesener. Skaden kan for eksempel opstå hvis du laver en pludselig bevægelse i skulderen eller ved et fald. Senerne kan rives delvist eller helt af, der hvor de er hæftet til på overarmsknoglen. Ofte vil du opleve smerter om natten. Derudover vil funktionen i din arm være nedsat, hvis du løfter armen fremad eller udad.

I tilfælde med delvis overrivning eller komplet overrivning hos ældre, anbefales det at behandle uden operation. Ved slid anbefales det også med genoptræning, i stedet for operation. Hvis der ikke foretages en operation, bør din kiropraktor / fysioterapeut instruere dig i specifikke træningsøvelser, der vil hjælpe med din genoptræning. Disse øvelser har til formål at stimulere helingen af dit senevæv, samt styrke rotatorcuffens muskulatur.

Det er yderst vigtigt, at denne genoptræning foregår trinvist, samt at du ikke laver aktiviteter, der kan forhindre heling af skaden. Kaatsu er optimalt til genoptræning på grund af den lave vægtbelastning der trænes med, så du undgår belastningsskader, men samtidig opnår du samme effekt som ved tung konventionel styrketræning. Derudover er Kaatsu-træning tidsbesparende, og kan forkorte skadeshelingstiden med op til 2/3

Ved rotatorcuff læsion med komplet overrivning hos sportsfolk eller unge, vil en operation ofte være relevant.

Forkalkning i rotatorcuff 

Ved denne lidelse, er der tale om at du oplever en udfældning af kalk inde i senen. Smerten ved rotatorcuff kan være voldsom og kommer som oftest meget pludseligt. Hvorfor du har udviklet denne forkalkning, vides som oftest ikke.

I den tidlige fase  kan du af og til få tømt kalen ved ultralydsscanning. Hvis kalken er blevet for fast/hård, kan du få lagt en binyrebarkhormon-blokade. 

Skulder af led – løs skulder

Hvis du oplever at din skulder går af led, medfører det som oftest at din ledlæbe afrives fra din ledskål. Da din skulders ledkapsel samt ledbånd hæfter på din ledlæbe, trækkes din ledlæbe som regel af, når din skulder går af led. På grund af ledbåndenes træk, kan din ledlæbe efter at være gået af led, hele på et forkert sted. Derfor kan du risikere at din skulder bliver for løs, og dermed har en øget risiko for at gå af led igen. Jo flere gange din skulder har været gået af led, jo større er risikoen for, at den gør det igen.

Har din skulder før været gået af led, bør du undgå de bevægelser eller aktiviteter, der før har medført skaden.

For at få din ledlæbe på plads, kan den ved en kikkertoperation løsnes og sættes tilbage på plads, så den heler det korrekte sted. 

Din skulder kan i nogle tilfælde sættes på plads ved at lægen trækker i din arm. Når skulderen er blevet sat tilbage i leddet, bør du holde armen i ro i 1-2 uger. Herefter skal du genoptræne armen og skulderen, så den bliver mere stabil og du bevarer funktionen og balanceevnen. Til denne genoptræning er Kaatsu-træning relevant, da du undgår overbelastningsskader på grund af den lave vægtbelastning der er i træningen. Du opnår til gengæld hurtigere skadesheling med Kaatsu-træning, end ved konventionel genoptræning

Efter behandling er der normalt ikke væsentlige restriktioner, men hvis du fornemmer at skulderleddet er ustabilt, bør du ikke dreje overarmen udad. Du bør desuden ikke løfte armen højt, hvis du fornemmer ustabilitet i skulderleddet.

Ledskred i AC-led / AC-leds luksation

Ved et uheldigt fald kan du få et ledskred i skulderhøjdeleddet. Skulderskaden er almindelig ved sportsgrene som mountainbike, motorcross og skiløb. Oftest forekommer der en overrivning af 1-3 ledbånd, og kravebenet kan hoppe op i forhold til skulderbladet. Skaden vil som regel se ret voldsom ud. De fleste med skaden bliver ikke opereret, da langt de fleste nemlig kun får meget begrænsede mén med tiden. Hvis generne vedbliver kan det ske, at du bliver tilbudt en operation. Her anbefales en operation, hvor nogle af ledbåndene rekonstrueres.

AC ledsmerter og AC ledsartrose

AC leddet er leddet mellem dit kraveben og skulderblad, og bliver også kaldt skulderhøjdeleddet. I leddet er der en lille slags menisk, som du kan risikere at få ødelagt. I dette led ses der også hyppigt slidgigt, der kan ses ved et røntgenbillede eller en scanning. Det er dog ikke altid der kan ses en sammenhæng mellem funden slidgigt og smerter i leddet.

Smerterne i AC leddet vil typisk sidde på toppen af din skulder eller fortil. Hvis du sover på skulderen, cykler en tur, udfører træning med pres eller arbejder med armen foran kroppen, vil smerten ofte forværres.

Årsag og behandling

Dine smerter i AC leddet vil som oftest skyldes at du har en forkert kropsholdning med lurvede skulder, hvor dit led kan klemmes sammen. Du kan dog også have en egentlig skulderskade, hvor de har mere kroniske smerter. Dette kan for eksempel være hvis dit led har været forstuvet efter et fald.

For behandling bør du i første omgang arbejde med at genoprette en korrekt kropsholdning. Derudover kan du også have gavn af ergonomiske tiltag via en fysioterapeut. Som oftest vil en blokade med binyrebarkhormon i leddet afhjælpe generne.

Hvis fysioterapi og blokade ikke virker, kan leddet fjernes ved en kikkertoperation.

Snapping Scapula – Scapula Crepitans

Ofte vil din smerte ved denne skulderlidelse være placeret bag skulderbladet, og stråle op mod nakken. Foruden smerterne bag skulderbladet, kan du opleve en følelse af, at noget sidder og “fylder op” bag dit skulderblad. Smerten kan for eksempel komme, når du sidder tilbagelænet i en sofa.

Skuldersmerten skyldes i de fleste tilfælde ubalance i dit skulderbladets muskler. Hvis du benytter dig af korrekt fysioterapeutisk træningsvejledning, har du mulighed for at blive helbredt fra skulderlidelsen. For at se om smerten bliver mindre, kan der lægges en blokade med binyrebarkhormon.

Menisker

Menisker er to halvmåneformede bindevævsskiver i knæleddet, som ligger fast ovenpå skinnebenet. Der er henholdsvis en udvendig menisk, som ligger i delen af knæleddet der vender væk fra det andet ben, og så er der den indvendige menisk, som ligger i den del af knæleddet der vender ind mod det andet ben.

Meniskens primære funktion er at virke som støddæmper og fordele vægten, så brusken slides mindre. Den tager altså en del af belastningen fra knoglerne hvis du går og især hvis du løber. Uden menisken ville der være meget hård belastning på knoglebrusken. Udover at virke støddæmpende, medvirker menisken også til at give stabilitet i knæet.

Hvad er en meniskskade?

En meniskskade er som oftest en skade, hvor der er opstået en revne i menisken. Denne revne kan sommetider medføre, at der er en “fri flap” af menisken, der kan risikere at komme i klemme mellem lårbensknoglen og skinnebensknoglen. Der kan derved opstå “klik” når knæet bevæges, da knoglerne glider hen over meniskflappen. Af og til opstår der regulære aflåsninger som forhindrer at knæet kan bøjes eller strækkes. Dette er på grund af at den frie meniskflap forhindrer bevægeligheden i knæet. 

Sommetider kommer der ved en revne i menisken ikke noget i klemme eller aflåsninger i knæet, men der kan komme smerter når der trædes ned på knæet/menisken. Der kan også opleves smerter hvis man rejser sig fra at have siddet i hug.

Symptomer på meniskskade

Aflåsning

Lige når man er kommet til skade med knæet kan det være svært at vurdere, om det er en meniskskade – medmindre knæet er låst fast. Den aflåste fornemmelse kan dog også forekomme af smerter, hvis det gør for ondt at bevæge knæet, og det derfor føles som låst.

Hævelse

Der kan forekomme hævelse, men dette er ikke altid tilfældet.

Det klassiske symptom

Det klassiske symptom viser sig ved, at hvis benet har været bøjet og knæet låser sig fast, vil det være svært at rette knæet ud igen. Det er fordi der er kommet en revne i menisken, så noget af den kan vippe ind i leddet og komme i klemme mellem knoglerne.

Smerter ved belastning

Smerter ved belastning kan også være et symptom på en meniskskade. Mange beskriver en fornemmelse af et “klik” eller en stikkende smerte, når de bøjer eller strækker knæet. Smerten vil især udløses ved rotation i knæet.

Aldersbetingede symptomer

Ved aldersbetingede symptomer på en meniskskade vil symptomerne især vise sig som belastningssmerter. De vil sjældent vise sig som aflåsning af knæet, men nærmere en forværring af smerter ved disse positioner.

Årsag til meniskskade

En meniskskade kan opstå pludseligt, ofte i forbindelse med en forkert belastning. Meniskskader forekommer oftest, ved at der kommer et vrid i knæet, mens det er bøjet. På denne måde kan menisken komme i klemme mellem lårbensknogle og skinnebenet og derved blive vredet i stykker. Det er denne skadesmekaniske der er typisk for den akutte meniskskade.

Det kan ofte være i forbindelse med idræt, at der opstår et vrid i knæet. Her er der sandsynlighed for at man belaster knæet i en yderstilling eller man kan ved en kontaktsport, som for eksempel håndbold eller fodbold, risikere at blive ramt af en modspiller.

En meniskskade kan dog også komme uden en ydre påvirkning. Dette kan for eksempel være hvis man rejser sig fra at have siddet i hug og kommer til at vride lidt i knæet, eller det kan også ske hvis man for eksempel stiger ud af en bil. Disse skader vil som oftest være forbundet med pludselige smerter samt hævelse af knæet.

Den kan også opstå over tid, i forbindelse med aldersbetingede forandringer i meniskens struktur. Dette er fordi menisken med tiden bliver mere skrøbelig. På samme måde som der opstår slidtage på brusken i knæet, opstår der også slid på meniskerne. Meniskerne bliver mere porøse, hvorved der kan opstå små revner inde i menisken. Disse revner går dog ikke nødvendigvis igennem overfladerne af menisken.

Behandling af meniskskade

Hvis du har fået en meniskskade, bør du foretage akut skadesbehandling ved at følge RICE-principperne. Du bør gøre følgende:

Ro

Hold knæet i ro i de første 24-48 timer. Dette er med til at forhindre en eventuel forværring af skaden.

Is

Kom is på knæet i 20 minutter hver time. Dette bør gentages minimum de første tre timer, men vil være gavnligt i hele det første døgn. Husk at du aldrig må lægge isposen direkte på huden. Kom i stedet et viskestykke eller et andet stykke tyndt stof imellem isposen og huden, for at undgå forfrysninger.

Kompression

Kom en forbinding på og brug gerne et et elastikbind. Læg forbindingen fast, men vær opmærksom på at du ikke oplever en snurrende fornemmelse i dit ben. oplever du dette, har du lagt forbindingen for stramt, og den påvirker blodcirkulationen. Læg gerne forbindingen fra dine tæer og op til midten af lårbenet.

Elevation

Hav så vidt som muligt knæet hævet over hjertehøjde. Hvis du ligger i sengen kan benet placeres på puder, eller hvad du ellers har til rådighed. Hvis du sidder ned bør du lægge benet på en stol eller et bord. De første dage efter meniskskaden bør benet anbringes højt, så snart det er muligt.

Efterfølgende behandling

Man er i dag i udbredt grad tilbageholdende med at operere meniskskader.

Rigtig mange med mindre skader i menisken eller med aldersbetingede meniskskader vil over tid, og i kombination med træning, blive tilpas symptomfrie, at deres hverdag fungerer og opnår et normalt eller næsten normalt funktionsniveau.

Er meniskskaderne opstået som led i slidgigtforandrinegr i knæet, vil man ofte afstå fra operation, men i stedet have gavn af fysioterapi. Det gør man fordi træningen har en god indvirkning hos de fleste, og fordi en operation af menisken i disse tilfælde ofte ikke fjerner symptomerne langvarigt. Derudover er der ved operation en risiko for at accelerere udviklingen af slidgigt i knæet.

Ved akutte, større skader på menisken hvor der opleves store gener og mange symptomer, kan man få tilbudt en kikkertoperation. Ved denne operation vil man som grundregel prøve at bevare så meget af menisken som muligt.

Meniskskade genoptræning

Som tidligere beskrevet holdes der i dag igen med operation efter meniskskader, og de mindre meniskskader som skyldes slid på meniskerne kan hele af sig selv.

Disse skader bør behandles med genoptræning, hvor man gradvist øger belastningen. Ved bevæge- og styrketræning vender knæet sig til belastninger igen. Dette gør, at symptomerne i de fleste tilfælde ikke vender tilbage. 

Øvelser til slidt menisk

Her får du fem relevante øvelser, som du kan benytte. Det anbefales at du konsulterer en fysioterapeut, for at få mere information om, hvordan du bedst håndterer din skade. Dette vil medvirke til, at du opnår den bedste effekt af din træningsindsats.

Hvis din menisk er slidt, er det vigtigt at dine led belastes i et neutralt mønster. Det vil sige, at hofte, knæ og fod skal bevæges i samme lodrette linje. Det er vigtigt at dit fokus er på dette i al aktivitet – og også når du gennemfører øvelserne.

Du bør starte med at gentage hver øvelse 10 gange. Herefter kan du efterhånden øge antallet, så du til sidst ender med at lave øvelsen i 2-3 serier, med 10-15 gentagelser. Husk dog, at det er vigtigere at udføre en øvelse korrekt, end det er at tage mange gentagelser.

Øvelse 1: Rejs og sæt dig uden hjælp

• Sæt dig på en stol med let adskilte og parallelle fødder
• Fordel din vægt ligeligt på begge fødder
• Rejs dig fra stolen uden at støtte med hænderne. Hvis du har problemer med at holde balancen, kan du støtte let med hænderne
• Vær opmærksom på, at du skal bruge musklerne i begge ben samt spænde i ballemusklerne
• Sæt dig langsomt ned på stolen igen
• Sørg for at din hofte, dine knæ og din fod bevæges i samme lodrette linje

Øvelse 2: Op og ned af et trin

• Benyt et lavt trappetrin eller en skammel
• Gå op på trinnet med det træningsbenet ben først
• Gå baglæns ned igen ned igen – med det modsatte ben først
• Vær opmærksom på at du har en rolig og jævn hastighed hele bevægelsen igennem, samt at hofte, knæ og fod bevæges i samme lodrette linje

Øvelse 3: Bækkenløft på en træningsbold

• Læg dig på ryggen med bøjede knæ. Placer dine underben på træningsbolden
• Fordel din vægt ligeligt på begge dine ben
• Læg dine arme ud fra kroppen
• Spænd dine ballemuskler og løft dit bækken. Din ryg skal komme på linje med dine hofter og knæ
• Sænk langsomt dit bækken igen

Øvelse 4: Glideøvelse på stabilt underlag

• Stil dig med vægten på træningsbenet, og placér det andet ben på en klud
• Glid benet med kluden bagud og træk der herefter frem igen
• Bøj og stræk træningsbenet samtidig med at du udfører glidebevægelsen. Husk at fokusér på at din hofte, knæ og fod bevæges i samme lodrette linje

Øvelse 5: Hoftens yderside

• Læg dig på siden med bøjede ben. Træningsbenet skal ligge øverst og ryggen skal holdes i neutral stilling
• Fokusér på at dine fødder, dit bækken og dine skuldre er på en ret linje
• Hold hænderne sammen og løft det øverste knæ op og ned i en rolig bevægelse
• Fokusér på ikke at flytte bækkenets stilling. Det skal kun være i hofteleddet at bevægelsen foregår

Disse øvelser kan foretages med Kaatsu-bælter. dette vil medføre, at du får mere ud af træningen, men at du ikke belaster dit knæ yderligere. På den måde får du styrket de muskler du træner i højere grad, end hvis du ikke laver øvelserne med Kaatsu-bælter på.

De styrkede muskler kan hjælpe dig med at stabilisere dit ben, og på den måde vil du hurtigere komme igennem genoptræningen og opleve færre gener.