Dansk PhD studie viser at Kaatsu øger udholdenhed markant.

Skrevet: Dec 18, 2017 | forfatter: Cand.Jur. Michael Schewitsch Kaatsu specialist & instruktør

Dansk PHD-studie udført i Australien og på Købehavns Universitet har dokumenteret øget udholdenhed ved brug af Kaatsu-træning sammenlignet med højdetræning.

Dansk PhD studie viser at Kaatsu øger udholdenhed markant.

Dansk PhD-studie viser at kaatsu-træning kan skabe markant øget udholdenhed.

Phd-studerende Danny Christiansen og hans kolleger gennemførte et træningsstudie, hvor 10 sportsaktive og raske mænd skulle cykle tre gange om ugen i seks uger. Mændene fik monteret et Kaatsu bælte på det ene ben, sådan at blodgennemstrømningen i dette ben blev reduceret. Før og efter træningen tog forskerne blodprøver og målte blodgennemstrømningen under intensivt arbejde i både Kaatsu- og kontrolbenet.
”I det ben, hvor træningen foregik med Kaatsu, var der en større iltoptagelse i lårmusklen og en mindre udskillelse af mælkesyre. Samtidig kunne musklen præstere 13 procent mere end kontrolbenet. Musklens udholdenhed blev derfor markant forbedret. Den forbedrede også sin evne til at håndtere kalium, som er det stof, der påvirker muskelcellernes evne til at arbejde og er involveret i fornemmelsen af smerte. Det er afgørende for evnen til at præstere under intenst arbejde,” forklarer Danny Christiansen.
For Danny Christiansen og hans kolleger var det mest overraskende størrelsen af forbedringerne af musklens ionhåndtering, iltoptag og udholdenhed efter en kort periode med Kaatsu-cykeltræning.  
”Vores forskningsresultater åbner for Kaatsu-træning til netop at forbedre sin evne til at præstere under længerevarende fysisk aktivitet. Det er især relevant for topatleter i discipliner, der kræver stor udholdenhed såsom cykelryttere, svømmere og maratonløbere. En stor del af litteraturen fokuserer på Kaatsu som en metode til hurtig genoptræning af styrke hos atleter og svækkede ældre. Vores forskning viser, at det ikke alene er en træningsmetode til at genvinde styrke. Raske mennesker kan bruge Kaatsu til at forbedre udholdenhed” siger Danny Christiansen.  
Han har gennemført forskningen som en del af sin Ph.d. afhandling på Victoria University i Melbourne, Australien, og på Københavns Universitet i samarbejde med henholdsvis Professor David Bishop og Professor Jens Bangsbo. I løbet af efteråret og vinteren publiceres to artikler om Danny Christiansens og kollegernes forskningsresultater i det akademiske tidsskrift ”The Journal of Physiology”.

Kommentare (0)

No comment

Top