Kan KAATSU beskytte hjernen

Skrevet: Jun 5, 2019 | forfatter: Michael Schewitsch/News Medical Life Sciences citeret

Kan kaatsu beskytte hjernen ? 

Hvad hvis kaatsu-træning  kan hjælpe med at forhindre slagtilfælde? 

I et nyt forskningsstudie hvor man begrænsede blodgennemstrømningen på en forsøgsgruppe af mennesker med blodtryksmanchetter på arme og ben så man tegn på en mere kontrolleret blodgennemstrømning til deres hjerne hvilket er en proces, der kan være beskyttende, hvis blodgennemstrømningen er mere alvorligt begrænset i tilfælde af et slagtilfælde, ifølge et studie offentliggjort i 29. maj 2019, online udgave af Neurology®, det medicinske tidsskrift for American Academy of Neurology.

Processen kaldes ”fjern iskæmisk forkonditionering”(remote ischemic preconditioning) i kaatsu regi kendt som kaatsu-cycles. Tidligere studier udført på bla. Skejby uden for Århus ved professor Hans Erik Bødtker  har vist, at metoden har positive effekter for patienter med kroniske hjertelidelser. 

"Da tidligere undersøgelser har vist fordele for hjertet, ønskede vi at afgøre, om remote ischemic conditioning også kunne være gavnlig for hjernen," siger studieforfatter Yi Yang, MD, PhD, fra Det Første Hospital i Jilin Universitet i Changchun, Kina. "Vores undersøgelse fandt at en sådan forkonditionering midlertidigt forbedrede dynamisk cerebral autoregulation (dCA), som er hjernens evne til at regulere og sikre tilstrækkelig blodgennemstrømning til hjernen trods blodtryksændringer. Vi har også fundet en stigning i biomarkører i blodet, der kan være beskyttende for nervesystemet og hjernen. "

Kan KAATSU beskytte hjernen

Studiet omfattede 50 personer med en gennemsnitlig alder på 35 år, der alle havde et godt helbred. Hver person blev målt to gange i 24 timer først uden forkonditionering og derefter med forkonditionering. I hver periode blev der foretaget 7 målinger  af dCA 7 i  tidsrummet fra kl. 07.20 til kl 20.00.

Konditioneringen bestod af 4 cyklusser af 5 minutter med et tryk på 200 mgHg med 5 minutters pause uden tryk i mellem hver cyklus. 

Forskerne målte hver deltagers hjerneblodregulering ved at måle blodtrykket og ved at bruge ultralyd til at måle blodgennemstrømningen inden for to hovedarterier i hjernen. Målinger blev taget i starten af ​​hver dag og derefter på seks yderligere tidspunkter i løbet af hver 24-timers periode. De fandt ud af, at deltagerne efter koniditioneringen havde forbedret reguleringen af ​​hjernens blodgennemstrømning, der begyndte seks timer efter forkonditionering og  var vedvarende i mindst 24 timer. Forskerne målte også biomarkører i blodet en time efter konditioneringen og fandt ud af, at deltagerne efter konditioneringen havde en stigning i to biomarkører kendt for at beskytte nervesystemet samt en stigning i fire biomarkører involveret i den inflammatoriske proces i immunsystemet. De fandt også lavere niveauer af en biomarkør, der reagerer på inflammation.

"Vores resultater viste en stigning i en biomarkør kaldet glialcellelinjeafledt neurotrofisk faktor *,der tidligere har vist sig at yde beskyttelse ikke kun mod sygdomme som slagtilfælde, men også mod andre nerverelaterede sygdomme som Parkinsons sygdom og epilepsi," sagde Yang . "Derfor tyder vores resultater på, at fjern iskæmisk prækonditionering kan øge sådanne beskyttende biomarkører og kan være til gavn for at forebygge en række neurologiske sygdomme." 

*Vores hjerne består af ca 100 milliarder nerveceller også kaldet neuroner. Der sker en løbende dannelse af neuroner. Hvorvidt nydannede neuroner overlever og kommer til at fungere afhænger bla. af neurotrofiske faktorer. Det er livgivende stoffer som gennem hele livet produceres i hjernen og medvirker til at holde gamle og nye neuroner sunde og i live. Uden neurotrofiske faktorer ville hjernen ikke fungere og den ville langsomt dø.

Den neurotrofiske faktor af gliacellelinie var steget fra gennemsnitligt 0,289 picogram per ml (pg / ml) til et gennemsnit på 0,799 pg / ml en time efter forkonditionering. 

Det er vigtigt at tilføje at undersøgelsen er lille så trods de positive resultater skal der mere forskning til førend at man anvende konditionering som terapibehandling. En anden begrænsning i undersøgelsen er at der kun blev foretaget blodprøver én gang og at den blev udført på raske mennesker. Undersøgelsen blev støttet af Kinas nationale nøgleforsknings- og udviklingsprogram og Jilin University Science and Technology Innovative Research Team.

Det er i  vigtigt at understrege at man ikke selv skal forsøge at begrænse blodgennemstrømningen, men at det skal ske under kyndig vejledning. 

Studiet kan læses her:

https://n.neurology.org/content/neurology/early/2019/05/29/WNL.0000000000007732.full.pdf

Kommentare (0)

No comment

Top